Gigantisk amerikansk krigsskib anløber Skagen
Det 257 meter lange amerikanske krigsskib USS Wasp, der er af typen LHD / multifunktionelt angrebsskib, besøger i disse dage Skagen, hvor skibet tager bunker om bord efter at have passeret Atlanterhavet.
Skibet medbringer et stort antal jagerfly, helikoptere og landgangsfartøjet, betjent af en mere end 1.000 mand stor besætning, hvortil kommer 500 soldater. Fuldt rustet er der plads til 3.300 soldater og besætningsmedlemmer om bord på det 25 år gamle skib, der er ved at nå udfasningsalderen.
Der er ingen oplysninger om hvor skibet er på vej hen, men positionen taget i betragtning er Østersøen, der ud over Rusland nu udelukkende tæller Nato-lande, nok et godt bud.
USS Wasp forlader Skagen igen fredag.
Video: Skagen Nyt
-mauh