Glæde over frigivelsen af Maersk Tigris
Containerskibet Maersk Tigris blev torsdag frigivet efter at have været tilbageholdt af de iranske myndigheder i mere end en uge. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) glæder sig over frigivelsen og slår fast, at danske skibe skal kunne færdes frit i Den Persiske Golf.
”For Danmark som søfarende nation er det selvsagt en prioritet, at internationale forpligtelser efterleves og at skibe kan navigere i området omkring Den Persiske Golf. Det har vi også gjort klart i vores kontakt med de iranske myndigheder”, siger Martin Lidegaard i en kommentar til sagen.
Maersk Tigris anløbe i går aftes havnen i Jebel Ali. Alle besætningsmedlemmer har det ifølge Rickmers Shipmanagement, der ejer skibet, godt.
Kilde: business.dk