Glæde over ordre til europæisk værft
Det svenske shipping selskab Erik Thun Group har bestilt otte nybygninger på værftet Ferus Smit B.V. i Holland. Der er tale om fire multi-purpose fragtskibe og fire tankskibe, og det glæder adm. dir. Jenny Braat i Danske Maritime, at et europæisk værft vinder ordren.
“Det er sjældent at der bliver bestilt fragtskibe hos europæiske værfter og derfor er det ekstra skønt når det sker. Vi kan håbe at det er begyndelsen på en ny udvikling, da den grønne omstilling og forsyningssikkerheden vil øge efterspørgslen efter mange flere skibe, skriver Jenny Braat, Danske Maritime på Linkedin.
Kontrakten omfatter fire multi-purpose tørslast skibe på 5.100 dwt. bygget til Ice Class 1B, der skal indsættes i den svenske indenlandstrafik samt fire tankskibe på 7.999 dwt til kysttrafikken.
Alle skibene er en del af Thun-gruppens fornyelsesprogram og vil blive leveret fra oktober 2024 og frem, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Den hollandske værft har haft et tæt samarbejde med Thun-gruppen i mange år og har bygget mere end 40 skibe for det svenske selskab.
-emte