Havnearbejdere blokerer skib på grund af manglende overenskomst
Installationsskibet Seaway Ventus ligger blokeret i Esbjerg havn og sætter store Ørsted-projekter på hold.
Havnearbejdere i Esbjerg har siden fredag blokeret installationsskibet, fordi søfolkene ombord ikke har en overenskomst. 3F Transport støtter ifølge mediet DOI havnearbejderne, der har været i dialog med Ørsted i over en måned for at skaffe søfolkene hos rederiet Seaway 7 en overenskomst.
Seaway Ventus skal arbejde på de kommende tyske havvindmølleparker Gode Wind 3 og Borkum Riffgrund 1.
-emte