herning shipping tilført 30 millioner kroner
Den internationale kapitalfond Triton har givet herning shipping en kapitalindsprøjtning på 30 millioner kroner i forbindelse med, at kapitalfonden har overtaget kontrollen med tankskibsrederiet.
”Aftalen med Triton giver mulighed for fortsat at være med helt fremme i markedet. Det giver en tryghed til selskabet og er en kraftig og nødvendig konsolidering”, siger Bengt Kjell, der indtil Triton overtog roret i herning shipping var bestyrelsesformand i rederiet, til aoh.dk.
Bengt Kell blev sat ind i Herning Shippings bestyrelse i november sidste år i forbindelse med, at rederiet reelt blev sat under administration af den primære bankforbindelse Handelsbanken. Bengt Kjell er nu menigt medlem af bestyrelsen.
”Alle medarbejdere fortsætter. Og med de vækstplaner, der ligger for rederiet, skal der formentlig ansættes flere på et tidspunkt”, siger Bengt Kjell til Alt om Herning
Det har ikke været muligt for AOH at få fat på administrerende direktør Lars Vang Christensen.
Kilde: Alt om Herning