Hollandsk fregat pågriber ni pirater
Den hollandske fregat HNLMS De Ruyter har taget ni formodede somaliske pirater, der befandt sig i to skiffs - omkring 200 sømil ud for den somaliske kyst nordøst for Eyl, til fange
Det hollandske krigsskib sendte sin helikopter til positionen, efter at et skib indregistreret i Panama havde observeret de to skiffs.
Piraterne fik travlt med at smide ting over bord da helikopteren nærmede sig, og de to skiffs delte sig i et forsøg på at undslippe. Den ene skiff blev efterfølgende opbragt af et boardinghold fra De Ruyter, mens den anden skiff blev standset af en helikopter fra EU Navfor’s
flagskib ESPS Mendez Nunez
Alle ni formodede pirater befinder sig nu om bord på De Ruyter, hvor de vil blive afhørt samtidig med, at beviserne mod dem vil blive vurderet med henblik på, om de vil kunne bære en tiltale.
Kilde: EU Navfor