Ikke flere genforhandlinger af Brexit-aftale
KORT NYT: Repræsentanter fra alle EU-lande, minus Storbritannien, samles i dag i Bruxelles for at skrue en aftale sammen, der udskyder Brexit fra den 31. oktober til den 31. januar 2020. Aftalen vil rumme en bestemmelse om, at den eksisterende Brexit-aftale ikke står til forhandling.
Mødet kommer efter, at det britiske parlament har pålagt premierminister Boris Johnson at søge Brexit udskudt i 3 måneder, for at give parlamentet tid til at sætte sig ind i og drøfte den af Johnson indgåede Brexit aftale.
Opnås der enighed om en udskydelse af Brexit frem til udgangen af januar næste år, betyder det ikke at Brexit først træder i kraft på det tidspunkt, men at det senest sker på det tidspunkt.
Redaktionen