Krydstogtskib er sunket ved Antarktis
Krydstogtskibet MV Explorer der tidlig fredag morgen stødte mod et isbjerg nord for Antarktis, sank natten mellem fredag og lørdag. Alle passagerer og redningsmedlemmer, heriblandt tre danskere, er reddet.
Seks timer i en redningsbåd i bidende frost. Det var hvad mange af de 100 passagerer og 54 besætningsmedlemmer måtte igennem, inden de fredag blev reddet ombord i det norske krydstogtskib MS Nordnorge.
Nordnorge var et ud af flere skibe der ilede MV Explorer til undsætning efter at det tidlig fredag morgen stødte mod et isbjerg nord for Antarktis.
Et fly fra det chilenske luftvåben fløj søndag de første af de chokerede passagerer fra Kong Georges Ø og tilbage til fastlandet
Blandt passagerer var ifølge flere medier tre danskere, herunder et dansk par der valgte at forlove sig mens de sad i redningsbåden.
"Jeg er meget glad for at være i live", siger den nyforlovede dansker Jan Henkel til det franske nyhedsbureau AFP.
"Jeg tror, alle var meget bange for at dø", tilføjede han.
Ifølge TradeWinds var MV Explorer forsikret af et eller flere skandinaviske forsikringsselskaber.