Lavere havneafgifter til rene skibe
Danmarks Rederiforening havde onsdag besøg af Hong Kongs miljøminister Edward Yau og repræsentanter for miljøministeriet i Hong Kong. I den anledning blev der afholdt en rundbordskonference hvori også den danske miljøstyrelse, Søfartsstyrelsen samt danske rederier deltog.
Edward Yau fortalte om Fair Winds Initiative i Hong Kong, som går ud på, at skibe, der anløber havnen i Hong Kong, skal sejle med brændstof med lavt svovlindhold og til gengæld vil få lavere havneafgifter.
Den danske miljøstyrelse præsenterede status på dette område i europæisk sammenhæng.
Kilde: Danmarks Rederiforening