Mærsk åbner for besejling af Onahama
Efter at Maersk Line tidligere har genoptaget feeder betjeningen af de japanske havnebyer Hachinohe og Sendai, der blev hårdt medtaget af tsunamien, har rederiet når også genoptaget sin feeder service til Onahama.
Det er dog kun muligt at fragte containere til, og ikke fra de tre byer. Og det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at sende kølecontainere til de tre byer.
Alle større japanske havne, herunder Tokyo og Yokohama, er fortsat fuldt operationelle. For at sikre, at strålingsniveauet ikke er højere end det af regeringen anbefalede niveau, bliver alle containere fortsat kontrolleret for stråling ved ankomsten til Minami Honmoku terminalen i Yokohama.
Kilde: Maersk Line