Maersk Line får gavn af præsidentvalg
Maersk Line står til at drage fordel af, at der efter præsidentvalgene i USA og Kina er udsigt til, at de to dominerende økonomier vil sætte gang i initiativer der vil stimulere væksten. Det vurderer Aktieugebrevet i en ny analyse.
”Grundlæggende tror vi på, at med de netop overståede valg i både USA og Kina vil der blive sat initiativer i gang for at stimulere væksten. Med en bedre vækst følger en stigende handel og dermed også et gunstigere forretningsmiljø for Maersk Line”, skriver ugebrevet.
Ugebrevet vurderer dog ikke, at det forbedrede økonomiske klima vil slå igennem på A.P. Møller - Mærsks regnskaber før i 2014.
”I løbet af 2013 forventer vi, at der igen kan skimtes lys for enden af tunnelen, således at resultatet for 2014 bliver væsentligt bedre end både 2012 og 2013, konkluderer ugebrevet, der derfor tror på, at kursen kan stige med 15 - 20 procent, når en vending er inden for rækkevidde”, skriver Aktieugebrevet.
Kilde: euroinvestor.dk