Mærsk Mc-Kinney Møller i Hall of Fame
Den danske skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er efter sin død blevet optaget i Annual International Maritime Hall of Fame ved en ceremoni i New York for sit enestående bidrag til den globale maritime industri. Det er en såkaldt posthumous award.
Mærsk Mc-Kinney Møller, blev hyldet ved en ceremoni med deltagelse af 400 maritime erhvervsfolk, hvor også Ron Widdows, CEO i Rickmers Group og Rickmers-Linie, og New Yorks borgmester Michael Bloomberg, blev optaget i det maritime Hall of Fame.
Udnævnelsen fandt sted den 8. maj på Grand Hyatt I New York ved den 20. Udgave af Annual Maritime Hall of Fame. Der var i alt seks personer indstillet til optagelse i Annual International Maritime Hall of Fame:
Maersk Mc-Kinney Møller, Tidligere bestyrelsesformand, A.P. Møller-Maersk (posthumous award)
Ronald D. Widdows, CEO, Rickmers Holding og Rickmers-Linie Shipping Group
Michael R. Bloomberg, Borgmester, New York City
Morton S. Bouchard III, Præsident & CEO, Bouchard Transportation Co., Inc.
Joe Dorto, Præsident & CEO, Virginia International Terminals, Inc.
E. Hunter Harrison, CEO, Canadian Pacific Railway
Bestyrelsen for den maritime sammenslutning for havnene i New York og New Jersey stiftede prisen, eller anerkendelsen, for 20 år siden i respekt for de fremsynede mennesker, der gennem deres selskaber og organisationer personificerede kvaliteter for evnen til at tænke fremad, og lede shippingindustrien ind i dette årtusind.
Kilde: Rickmers Holding