Mærsk offentliggør strategiplan tirsdag
I morgen, tirsdag den 8. januar, fremlægger Mærsk sin nye strategiplan der skal rette op på udviklingen i containerrederiet Maersk Line. Planen præsenteres af skibsreder Eivind Kolding på et møde der transmitteres direkte på Internettet.
Mærsk inviterer nu alle interesserede til at være direkte med, når skibreder Eivind Kolding i morgen kl. 13.30 fremlægger den strategiplan der skal rette op på udviklingen i det kriseramte containerrederi Maersk Line.
Transmissionen, der understreger den nye åbenhed i Danmarks største virksomhed, vil både indeholde en præsentation af planen og mulighed for, at presse og analytikere kan stille spørgsmål til Eivind Kolding om planen.
Transmissionen, der foregår på engelsk, kan ses HER