Maersk rykker ind hos IMO
Alette Maersk - et af rederiets nye dual-fuel metanol containerskibe - er rykket ind i forhallen i IMOs hovedkvarter i London. På grund af pladsforholdene er der dog kun tale om en model af det 360 meter lange skib.
”Vores håb er, at Alette Maersk vil tjene som opmuntring og en påmindelse til IMO-medlemsstaterne om, at bæredygtig skibsfart er mulig”, hedder det i en kommentar fra Maersk, der tilføjer:
”Det handler om at lukke prisforskellen mellem fossile og grønne brændstoffer”.
-mauh