Maersk Supply-skib hyret af Esso Angola
Maersk Supply Service har indgået en stor marineservice kontrakt med Esso Angola om at levere projektledelse, ingeniør- og marineservices til støtte for udviklingen af offshore et oliefelt ud for Angola med subsea-supportskibet Maersk Forza.
Skibet skal være klar til indsats for Esso Angola i 3. kvartal i år og besætningen og projekt-teamet er i øjeblikket ved at blive samlet, skriver Maersk Supply Service i en pressemeddelelse.
Maersk Forza skal bl.a. udføre dybvands præcisionsløft og operationer med de skibets to undersøiske robotter (ROV), der skal bruges til at installere udstyr under havets overflade.
“Vi er meget glade for at få muligheden for at bygge videre på vores positive forhold til
Esso Angola. På trods af de udfordringer, som pandemien har ført med sig, har vi hele tiden forsøgt at yde den bedste service til Esso Angola, siger Osvaldo Sechie, der er direktør for Angola hos Maersk Supply Service.
Kilde: Maersk Supply Service