Maersk Tigris bliver snart frigivet
Ifølge oplysninger fra det iranske udenrigsministerium vil containerskibet Maersk Tigris snart blive frigivet. Helt præcist oplyser en talsperson for det iranske udenrigsministerium, at det vil ske inden for to dage efter, at Maersk Line har betalt en bød, hvis størrelse ikke er oplyst.
Maersk Line oplyser dog bare selv, at de har haft en konstruktiv dialog med de iranske domstole og den iranske havnemyndighed.
Maersk Tigris blev tilbageholdt den 28. april, angiveligt på grund af en 10 år gammel sag om 10 containere, som Maersk Line transporterede fra Iran til Dubai.
Kilde: USA Today