Maersk Viking sikret arbejde ind i 2024
Maersk Drilling har forlænget en kontrakt med Shell Malaysia for boreskibet Maersk Viking. Forlængelsen, der indebærer boring af 11 brønde, sikrer boreskibet arbejde ind i 2024. Kontrakten har en værdi på 153 millioner dollar.
"Vi er glade for, at Maersk Viking vil fortsætte med at støtte den malaysiske olie- og gasudvikling i de næste to år. Denne aftale er et vidnesbyrd om vores gode samarbejde med Shell”, siger COO Morten Kelstrup fra Maersk Drilling.
Maersk Viking er i stand til at operere på vanddybder op til 3.657 meter og bore ned til en dybde på 12 kilometer.
Maersk Drilling tog levering af Maersk Viking i 2013.
Redaktionen