Magnetisk pol driller skibsnavigation
Hurtigt skifte af jordens nordlige magnetiske pol tvinger forskere til at lave en ny opdatering af en model, der hjælper med at navigere skibe, fly og ubåde i Arktis. Den magnetiske pol har i det sidste århundrede uforudsigeligt flyttet sig fra Nord-Canadas kyst til midten af Arktis med kurs mod Rusland.
”Den bevæger sig omkring 50 kilometer, cirka 28 sømil, om året. Den bevægede sig ikke meget mellem 1900 og 1980, men det er virkelig accelereret i de sidste 40 år”, siger Ciaran Beggan fra in Edinburgh.
En femårig opdatering af World Magnetic Model skulle ifølge Beggan komme i 2020. Men det amerikanske forsvar anmodede om en hidtil uset tidligere revision. British Geological Survey udarbejder prognoserne for den magnetiske pols bevægelser sammen med U.S. National Oceanic og Atmospheric Administration.
Ifølge Beggan har den uventet hurtige bevægelse
hovedsageligt betydning for navigationen i det arktiske hav nord for Canada. NATO, det amerikanske og britiske forsvar er blandt dem, der bruger og er afhængig af World Magnetic Model , der også benyttes af den civile trafik.
Den vandrende magnetiske pol skyldes uforudsigelige ændringer i de flydende jernmasser dybt inde i jorden. En ny opdatering skulle ifølge tidsskriftet ’Nature’ være kommet den 15. januar, men er nu foreløbig udskudt til den 30. januar. Den er blevet forsinket på grund af USA’s regeringskrise, der blandt andet betyder, at USA's ansatte i kystvagten ikke kan forvente at få løn udbetalt den 15. januar.
Redaktionen