Meishan terminalen er ved at genåbne
KORT NYT: Meishan containerterminalen i den kinesiske havn Ningbo er begyndt at ekspedere skibe igen, efter at terminalen blev lukket ned den 11. august, hvor en havnearbejder blev konstateret smittet med Delta-varianten af Corona.
Containerskibene CMA CGM Rivoli og CMA CGM Samson forlod i weekenden havnen, efter at have ligget ved terminalen i 10 dage, mens Evergreen containerskibet Taurus, Pacific International Lines Kota Pahlawan og Kota Machan, der har ligget for anker ud for havnen, gik til kaj.
Der er forlydender om at terminalen vil åbne fuldt ud den 1. september, men der er ingen officielle udmeldinger fra havnens ledelse endnu.
Nedlukningen af terminalen har skabt store forsinkelser i det globale containernetværk.
Kilde: Lloyds Loading List