Molslinjen aflyser alle afgange fredag
På julens første store rejsedag betyder stormen Pia, at Molslinjen må aflyse alle afgange, oplyser rederiet. Det er den stigende vandstand, der gør det for risikabelt at sejle.
“Vandet bliver kontinuerligt ved med at stige i Kattegat. Når færgerne kommer til at ligge for højt, så passer færger, kajanlæg og ramper ikke sammen længere, siger Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Molslinjen til TV 2.
Der er derfor stor rift om billetterne lørdag, hvor Molslinjen sætter så mange afgange ind som muligt. Det betyder 15 afgange fra Aarhus og 15 fra Odden, fremgår det af rederiets hjemmeside.
-emte