MSC Tina alvorlig skadet efter påsejling
Det gik ikke sporløst hen over et af de helt store containerskibe, MSC Tina, at det ramte kajen i havnen i Ambarli, Istanbul i Tyrkiet lørdag. Tværtimod fik skibet alvorlige skader på skroget, ligesom kajen også blev beskadiget, oplyser Tyrkiets maritime myndigheder.
MSC Tina, der hører til blandt de største containerskibe med en kapacitet på 19.170 teu var i gang med at lægge til, da skibet ramte kajen og fik store skader på siden.
MSC, der sejler på ruten Asien-Middelhavet, blev efterfølgende transporteret til en ankerplads uden for havnen.
Se skaderne i videoen herunder.
Kilde: Maritime Bulletin