Nedlægning af gasrør i Østersøen begyndt
Den russiske energikoncern Gazprom gik onsdag i gang med at lægge de første rør i den 1.200 kilometer lange gasledning mellem Vyborg i Rusland og Greifswald i Tyskland. Gasledningen lægges på bunden af Østersøen
Selv om de første rør lægges onsdag er det først fredag, at arbejdet officielt starter under overværelse af bl.a. den russiske præsident Dmitrij Medvedev.
Bag Nord Stream projektet står ud over Gazprom, E. ON, BASF/Wintershall og Gasunie.
Den 7,4 milliarder euro dyre gasledning passerer på sin vej gennem Østersøen russisk, finsk, svensk, dansk og tysk havbund.
Den første gas ventes at strømme gennem ledningen i slutningen af 2011. Omkring en fjerdel af Europas gasforbrug dækkes af russisk gas.
Kilde: Georgien Daily