NGOer kræver scrubber-forbud
14 miljøorganisationer er gået sammen om en henvendelse til Oslo-Paris kommissionen, hvori de kræver stop for udledning af scrubber-vand inden for 12-sømil zoner langs kyster i Atlanterhavet, Nordsøen og Den Engelske Kanal.
Foto: Pureteq
"OSPAR-kommissionen har en unik mulighed for at gå forrest i beskyttelsen af marine økosystemer i det nordøstlige Atlanterhav", siger Sönke Diesener , maritim talsmand for NABU.
OSPAR er opstået ved sammenlægning af to internationale konventioner: Oslo-konventionen - om dumpning af farligt affald i havet, og Pariskonventionen - om kilder til forurening af havmiljøet. OSPAR-kommissionen holder løbende øje med, at konventionen overholdes. 23 lande, herunder Danmark, indgår i samarbejdet.
Danmark har allerede vedtaget en lov, der med virkning far den 1. juli forbyder brugen af åbne scrubbere indenfor en afstand af 12 sømil fra de danske kyster. For skibe med scrubbere i lukket operation træder forbuddet i kraft den 1. juli 2029.
-mauh