Nippon Yusen bestiller skibe for 144 mia.
KORT NYT: Over de næste seks år vil det store japanske rederi Nippon Yusen kontrahere nye skibe for 144 milliarder kroner. Lidt over halvdelen af pengene vil gå til tørlastskibe, men også containerskibe, tank-, offshore- og LNG-skibe står på indkøbslisten.
Rederiet venter som minimum at have øget antallet af skibe med 17 procent til 960 skibe ved udgangen af marts 2017. Investeringen skal hjælpe med at sikre, at Nippon Yusen når målet om at fordoble overskuddet over de næste syv år.
Kilde: borsen.dk