Norden overskud på 163 millioner dollar
Norden kom ud af 2024 med et nettooverskud på 163 millioner dollar, mod et overskud på 400 millioner dollar sidste år. Omsætningen steg fra 3,7 milliarder dollar i 2023 til nu 4 milliarder dollar. Rederiet forventer en lavere indtjening i 2025, med et resultat i niveauet 20-100 millioner dollar.
“Geopolitisk usikkerhed kombineret med svingende udbud og efterspørgselsmønstre har understreget kompleksiteten af markedet vi operere i. På trods af dette, har vi demonstreret vores evne til at tilpasse os samt udnytte vores diversificerede portefølje og operationelle ekspertise for at levere gode resultater”, siger Jan Rindbo, CEO i Norden.
Resultatet for årets 4. kvartal lå på 30 millioner dollar.
Freight Services & Trading fik et tab 74 millioner dollar i 2024. Gennem året har rederiet haft fokus på at igen at gøre forretningsenheden profitabelt igen, og der er nu en mærkbare forbedring.
Assets & Logistics leverede et nettoresultat på 236 millioner dollar, drevet af høj afdækning og gennem salg af skibe. De fortsat høje skibsværdier understøttede værdien af rederiets ejede og leasede flåde med købsoptioner.
Rederiet forventer en lavere indtjening i 2025, med et resultat i niveauet 20-100 millioner dollar – heri indregnet gevinster fra allerede indgåede aftaler på salg af skibe på 16 millioner dollar.
-mauh