Giftig last om bord på brændende containerskib
Containerskibet Solong, der mandag brød i brand ud for den britiske kyst efter at have påsejlet den opankrede produkttanker Stena Immaculate, var blandt andet lastet med 15 containere indeholdende det giftige kemikalie natriumcyanid.
Foto: X
Det vides ikke om de 15 containere er blandt de der er ramt af branden om bord.
36 af de 37 besætningsmedlemmer om bord på de to skibe er bragt i land i god behold, men et besætningsmedlem fra Solong mandag aften fortsat savnes.
Ifølge de foreløbige oplysninger var det containerskibet, der sejler under Madeira-flag, der af ukendte årsager påsejlede tankskibet, der er indregistreret i USA, mens tankskibet lå for anker.
Stena Immaculate var lastet med 35 millioner liter A1-jetflybrændstof. Tankskibet drives af
Crowley Maritime og transporterer brændstof for det amerikanske forsvar.
Ifølge øjenvidner skød en massiv ildkugle op fra tankskibet efter kollisionen, og ilden bredte sig hurtigt til begge skibe.
De britiske myndigheder har igangsat en undersøgelse af ulykken sammen med de involverede flagstater.
-mauh