USA nedlægger veto mod taskforce i nyt skridt til fordel for Rusland
USA har afvist et canadisk forslag om at oprette en taskforce til at bekæmpe Ruslands såkaldte skyggeflåde af olietankere. Dermed tager Trump-administrationen endnu et skridt væk fra den vestlige alliance mod Rusland.
USA nedlægger veto mod oprettelsen af en taskforce, der skal sikre håndhævelsen af sanktionerne mod den russiske skyggeflåde, skriver Bloomberg.. Foto: Havariekommando
Canada har i øjeblikket formandskabet i G7-samarbejdet og har i forbindelse med det forestående topmøde for udenrigsministre i Québec i næste uge forhandlet en fælleserklæring om maritime spørgsmål.
Her har USA presset på for at skærpe tonen mod Kina, men til gengæld presset på for at nedtone kritikken af Rusland, skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder med kendskab til forhandlingerne.
Det har ført til at USA afviser et canadisk forslag om at etablere en taskforce for at overvåge sanktionsbrud i foretaget af den russiske skyggeflåde.
I sidste måned stemte USA for første gang nogensinde sammen med Rusland, Nordkorea og Iran mod en resolution, der fordømmer Ruslands krig mod Ukraine.
Et andet udkast til hovedkommunikéet i forbindelse med det kommende G7-møde, som Bloomberg også har set, viser, at enhver omtale af russisk aggression er blevet fjernet. I stedet byder erklæringen nu “alle bestræbelser” på en våbenhvile velkommen.
-emte