Nordøstpassagen sætter trafikrekord
Årets sæson på Nordøstpassagen (NSR) nord om Rusland er ved at være slut. Aldrig før har så mange fartøjer taget den arktiske genvej mellem Europa og Asien, og aldrig før er så meget gods blevet transporteret gennem den arktiske rute.
Der har været en tidobling i antallet af fartøjer, der anvender NSR i løbet af de sidste to år. Denne sæson 46 skibe har sejlet på ruten, mod 34 i 2011 og kun fire i 2010. Lastmængden er steget med 53 procent i forhold til den godsmængde, der blev transporteret i 2011.
25 af skibene sejlede i østgående retning, startende fra Murmansk, Arkhangelsk eller Baydaratskaya Bay. 21 sejlede i en vestgående retning, fortæller en rapport fra Rosatomflot . Rapporten er udleveret til BarentsObserver af Center for High North Logistics.
Olieprodukter udgør den største lastgruppe. Der har ikke været supertankere på NSR i denne sæson - det største tankskib var norske Marika, som transporterede 66 552 tons flybrændstof fra Korea til Finland i august.Den næststørste last gruppe var jernmalm og kul, som blev transporteret langs ruten seks gange.
Sæsonen er endnu ikke er helt ovre.
Der er således stadig to finske isbrydere i vestgående transit fra Alaska til Danmark og videre til Den Botniske Bugt. De to finske isbrydere "Nordica" og "Fennica" vil sandsynligvis være de sidste skibe, der bruger NSR denne sæson.
Afstanden til Japan er næsten halveret via Nordøstpassagen sammenlignet med at sejle den mere traditionelle via Suezkanalen. Det skønnes, at der spares op til 20 dage på afstanden norske Hammerfest til Japan.
Kilde: Barents Observer