Norsk passagerfærge udsender nødsignaler
Hurtigrutefærgen Kong Harald udsendte tirsdag aften nødsignaler, efter at færgen var blevet ramt af maskinstop i hårdt vejr ud for Hustadvika, og drev ind mod klippekysten. Myndighederne slog stor-alarm og sendte fire redningshelikoptere i luften og flere redningsskibe på vandet.
Der befandt sig 306 passagerer om bord på færgen Kong Harald, da skibet udsendte nødsignaler.
”Mayday, mayday. Dette er Kong Harald. Vi er uden fremdrift”, lød budskabet fra skibet, der havde ladet ankrene gå.
Inden hjælpen nåede frem, lykkedes det besætningen af få startet den ene af de to hovedmotorer, og dermed forhindre at færgen drev ind på klippekysten.
Efterfølgende satte Hurtigruten-færgen kurs mod Molde, hvortil den i nat ankom med en fart på 2,5 knob.
Et af de skibe der deltog i redningsaktionen, en ambulancebåd, kom selv i vanskeligheder i det hårde vejr og gik på grund. Besætningen blev evakueret af en redningshelikopter og er i god behold. Alle passagerer og besætningsmedlemmer på Kong Harald slap også uskadte fra hændelsen
Uheldet skete næsten samme sted, hvor krydstogtskibet Viking Sky kom i atore vanskeligheder i marts 2019.
Redaktionen