Nye amerikanske sanktioner efter angreb i Yemen
Få timer efter at amerikanske Stealth-bombemaskiner angreb houthiernes underjordiske våbenlagre natten til torsdag, indførte USA nye sanktioner, der skal ramme militsen på økonomien.
Arkivbillede fra houthi-angreb på civilt skib.. Foto: Royal Navy
Det amerikanske finansministerium sanktionerede 18 selskaber, individer og skibe, som man hævder har forbindelse til Sa´id al-Jamals shippingnetværk, som er en iransk støttet oliesmuglings organisation, der finansierer houthi-terroristerne.
"Indtægterne fra al-Jamals netværk fortsætter med at muliggøre Houthi-angreb i regionen, herunder missil- og ubemandede luftfartøjsangreb på Israel og kommercielle fartøjer, der passerer Det Røde Hav," udtalte OFAC i en meddelelse.
OFAC er det amerikanske finansministeries afdeling for kontrol med udenlandske aktiver.
Mere end 120 skibe er blevet ramt eller forsøgt ramt af houthierne i Det Røde Hav og Adenbugen i løbet af de sidste 11 måneder.
Det er sket som støtte til Hamas og organisationens igangværende krig mod Israel.
-emte
’