Olieselskaber investerer i rotorsejl
En milliard-stor grøn investeringsfond med deltagelse af 13 olie og gasselskaber incl. bl.a. BP, Shell, Total og Saudi Aramco har besluttet at investere i den finske rotorsejl-virksomhed Norsepower. Fonden, OGCI Climate Investments vil være med til at understøtte virksomhedens vækst.
Olieforbruget skal ned af hensyn til klimaet. Det erkender også de største olieselskaber, der nu gennem OGCI Climate Investments skyder 8 mio. euro i finske Norsepower, der har udviklet rotorsejlteknologien til et kommercielt interessant produkt.
Norsepower udtaler, at investeringen gør det muligt for dem at opskalere produktionen som en del af næste fase af kommercialiseringen, der er udløst af “efterspørgslen på de bæredygtige vindenergi-fremdrifts-systemer.”
“Vi er meget glade for at skulle samarbejde med OGCI Climate Investments om dette initiativ, der vil udnytte ekspertisen og kapaciteten i begge organisationer,” siger Tuomas Riski, der er CEO i Norsepower..
Han peger på, at initiativet også betyder, at Norsepower vil kunne levere renere løsninger til tankskibsmarkedet “i dets stræben efter bæredygtighed og mindre udledning af CO2".
Norsepower har på nuværende tidspunkt installeret rotorsejl på det 110.000 dwt store Maersk-tankskibet, Maersk Pelican, Bore´s ro-ro skib Estraden og Viking Line´s LNG-drevne krydstogtskib Viking Grace.
Desuden annoncerede Scandlines fornyligt, at rederiet vil montere et 30 meter højt rotorsejl hybridfærgen M/S Copenhagen, der sejler på Gedser-Rostock ruten.
Norsepower har siden etablereingen for syv år siden nu rejst godt 24 mio. dollar til udviklingen af de klimavenlige rotorsejl.
Kilde: TradeWinds