Oliespild efter påsejling på Læsø
To fiskekuttere kolliderede sent søndag aften i Østerby Havn på Læsø. Ved påsejlingen sprang den ene kutters brændstoftank læk.
Omkring 1.000 liter dieselolie blev spildt fra kutteren, men blev inddæmmet af Nordjyllands Beredskabs station på Læsø, der også sugede 6,4 kubikmeter forurenet vand op fra havnen.
Det forurenede vand vil blive afhentet til yderligere håndterring på fastlandet mandag morgen, oplyser Nordjyllands Beredskab på X.
-emte