Ørsted får vigtig sejr for havvindprojekt i USA
Det var problemer en række havvindprojekter i år, der var årsagen til en stor bid af den mia-nedskrivning, der ramte DSV hårdt i fjor. Men nu har Ørsted vundet en sejr i et af projekterne, Sunrise Wind, fremgår det af en meddelelse fra Ørsted.
Foto: Ørsted
Sejren betyder, at der nu skal forhandles en ny kontrakt på det 924 MW store projekt ud for New York. Sunrise Wind blev oprindelig vundet af Ørsted i 2019, men siden har stigende priser på komponenter, højere renter og andre problemer gjort projektet til en underskudsgivende forretning.
Staten New York ville ikke være med til at skrue afregningsprisen op i den eksisterende kontrakt, men gav i stedet Ørsted mulighed for at byde ind igen med det samme projekt ved et nyt udbud.
Og det vandt Ørsted i torsdag.
“Med dagens tildeling til en budpris, der afspejler de nuværende komponent- og finansieringsomkostninger, er Sunrise Wind godt positioneret til at levere ren energi til New York,” sagde David Hardy, der er direktør for Region Americas i en kommentar til afgørelsen.
Hvor meget afregningsprisen til Ørsted bliver løftet fra Sunrise Wind projektet, bliver først offentliggjort, når de endelige kontraktforhandlinger er afsluttet, skriver Ørsted i en pressemeddelelse.
Sejren var meget afgørende for Ørsted, der i årsregnskabet oplyste, at et nederlag ville kunne koste en ny nedskrivning på 5,5 mia. kr., skriver Børsen.
I 2023 kostede problemerne med havvindprojekterne i USA Ørsted nedskrivninger på 26,8 mia. kr.
-emte