Otte evakueret fra synkende tyrkisk skib
Otte besætningsmedlemmer fra det tyrkiske fragtskib Haksa er blevet evakueret, efter at fragtskibet begyndte at synke i Adriaterhavet, omkring 16 sømil fra Kroatiens Jabuka-ø. Det meddelte ministeriet for Hav, Transport og Infrastruktur i Republikken Kroatien, søndag.
Nødopkaldet blev modtaget søndag morgen klokken 04.00 efter skibet begyndte at tage vand ind, som oversvømmede skibets maskinrum. De evakuerede besætningsmedlemmer blev bragt til Split i Kroatien.
Kroatiske og italienske myndigheder lancerede en koordineret redningsaktion og varslede alle skibe i nærheden om hændelsen. Det italiensk-flagske tankskib Valcadorea, som var tættest på blev omdirigeret og nåede det nødstedte skib på kort tid for at evakuere besætningen.
Otte af de i alt 13 besætningsmedlemmer, heraf 11 tyrkiske og to indiske statsborgere, blev evakueret. Skibets kaptajn og fire andre besætningsmedlemmer blev imidlertid om bord på skibet for at forsøge at holde det flydende, indtil redningsenhederne ankom.
Et dykkerhold, der undersøgte skibet eftermiddagen fastslog, at skibet havde fået skader i bagbords side af skroget. Det ødelagte skrog blev midlertidigt forseglet, og vandindtrængningen standst med succes, ministeriet informerede om i en opdatering.
Der skete ikke udslip fra skibet, der har 70 tons brændstof og smøreolie ombord. Som følge heraf blev det besluttet at slæbe det uheldsramte fartøj til Brodotrogirs værft i Trogir for at få foretaget reparationer.
Kilde: World Maritime News