RAL-skib på værft efter grundberøring
KORT NYT: Mandag den 16. juni 2014 havde Royal Arctic Lines bygdeskib Anguteq Ittuk en bundberøring. Efter dykkerundersøgelsen af skibet er det konstateret, at skibet skal på værft i Nuuk for at gennemgå reparation.
På nuværende tidspunkt vides ikke præcis hvor stor skaden er og hvor lang tid skibet kommer til at opholde sig på værftet.
Besejling af gods på skibets afbrudte rejse foretages i første omgang af andre skibe fra rederiet.
Royal Arctic Line arbejder på en alternativ sejlplan for de kommende uger, mens Anguteq Ittuk er på værft.
Kilde: Royal Arctic Line