Rederier vigtig brik i Kriegers Flak
i dag officielt indviet af HKH Kronprins Frederik. Danske Rederier er begejstret for dagens indvielse og ser store muligheder i havmølleparkerne, hvor rederierne er med til alt fra opsætning til vedligehold og nedtagning.
”Havvindmølleparkerne leverer først og fremmest grøn strøm og er en vigtig brik i den grønne omstilling af samfundet. Men havvind skaber også rigtig mange arbejdspladser, og offshore-rederierne er afgørende for, at de grønne ambitioner bliver til virkelighed”, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Under opførelsen af Krigers Flak har rederiet Northern Offshore Service sejlet teknikere til og fra møllerne og har fortsat kontrakt, når møllerne fremover skal vedligeholdes.
Danske Rederier fik sidste år udarbejdet en rapport sammen med Dansk Energi og Wind Denmark, som viser, at hver gang en gigawatt havvind sættes op i Danmark, sikres 14.600 årsværk i danske virksomheder i møllens samlede levetid.
I rapporten er beskæftigelsen ved Kriegers Flak også beregnet, og her er vurdering, at der vil være ca. 8.300 årsværk tilknyttet i havvindmølleparkens levetid.
”Vores offshorevind-rederier har så travlt, at de næsten ikke kan nå at skaffe de nødvendige søfolk. De seneste år er opgaverne blevet flere og flere og med udsigten til havvindmølleparken Thor og energiøer i Nordsøen og Østersøen, er der intet der tyder på, at det vil stoppe foreløbigt. Det er en opgave, som vi ser meget frem til fortsat at være med til at løft,,” siger Anne H. Steffensen.
I en havvindmølleparks levetid skal der bruges hele 17 forskellige skibstyper i forbindelse med opsætning, servicering og nedtagning af møllerne.
Herunder kan du møde kaptajnen på en af typerne – en CTV’er (crew transfer vessel):