Rederiforeningen tilhænger af nyt forum
Danmarks Rederiforening erkender, at små rederier har vanskeligt ved at klare kaprings- og gidselsager. Foreningen ser derfor gerne, at der skabes et nyt forum for udveksling af erfaringer om gidseltagninger.
”De små rederier har ikke altid mange ressourcer til at klare disse sager. Derfor er jeg helt enig med direktør Fritz Ganzhorn i Søfartens Ledere om, at vi må have et forum, hvor der kan udveksles erfaringer om gidseltagninger og kapringer”, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, til Ritzau.
Danmarks Rederiforening er allerede inde i den konkrete sag, hvor den seks mand store besætning - heraf to danske officerer re - fra det danske fragtskib Leopard, nu på sjette måned er gidsler hos somaliske pirater.
”I den aktuelle sag er vi som rederiforening gået ind med råd og vejledning omkring de kidnappede søfolk. Vi har taget visse initiativer og assisterer, så godt vi kan på forskellig måde”, siger Jan Fritz Hansen til nyhedsbureauet.
Vicedirektøren kan af hensyn til gidselsagen ikke komme med flere detaljerede oplysninger om, hvordan rederiforeningen er gået ind i sagen.
”Men jeg kan sige helt klart, at vi som brancheorganisation ikke har mulighed for at gå økonomisk ind i kapringssager”, siger vicedirektøren.
Kilde: fyens.dk