Rederifusion en realitet ultimo året
Erria forventer nu, at den planlagt sammenlægning af Erria og Uni-Tankers tankskibsflåder, med Uni-Tankers som det fortsættende rederi, vil være en realitet fra årsskiftet. Det skriver Erria i en meddelelse til Fondsbørsen.
Erria vil indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling i oktober, hvor den finansielle del af aftalen, herunder en kapitaludvidelse, skal godkendes.
Erria fortsætter sine øvrige aktiviteter i det børsnoterede selskab, og skriver i meddelelsen, at man vil arbejde på at øge omsætning og lønsomhed i Consulting divisionen ved at sætte makismal fokus på nye Consulting projekter primært i Sydamerika og Afrika, hvor ordreindgangen har været stigende i 3. kvartal.
Ledelsen skriver videre i meddelelsen, at rederiets kemikalietankskibe som helhed havde en indsejling over det budgetterede i 3. kvartal, og at rederiet ser indikationer på, at denne positive udvikling holder sig ind i 4. kvartal 2011.
Kilde: Erria