Rederiinspektør i Færgen ansat i Molslinjen.
Med ansættelse fra den 1. december har den tidligere tekniske chef og senest rederiinspektør Bent Boris Hansen hos rederiet Færgen, fået job hos Molslinjen. Det bekræfter Færgen i dag overfor TV2/ Bornholm.
Bent Boris Hansen er så vidt vides den første ansatte fra Færgen, der får job hos Molslinjen, der fra september 2018 overtager færgedriften til og fra Bornholm.Det er ikke lykkedes TV2/Bornholm at få en kommentar fra hverken Bent Boris Hansen selv eller Molslinjen. Hvilke arbejdsopgaver og titel, den mangeårige chef hos Færgen får, står derfor indtil videre hen i det uvisse.
Fremtiden for de øvrige ansatte på Færgens ruter til Bornholm, er der imod stadig uafklaret.
De to rederier har dog været i dialog om job. Efter aftale med Færgen vil alle nye stillinger hos Bornholmslinjen blive slået op. De første i februar næste år. Det siger Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper Maack, til Bornholms Tidende.
TV2/Bornholm