Semco Maritime indgår 8-årig rammeaftale med Energinet
Energinet har tildelt Semco Maritime en 8-årig rammeaftale på levering af tekniske konsulenter med ekspertise inden for design, overvågning, test, idriftsættelse og vedligeholdelse af tekniske faciliteter onshore og offshore, skriver selskabet med hovedkontor i Esbjerg i en pressemeddelelse.
”Vi arbejder målrettet med strategien om at udvide vores ekspertise i Semco Maritimes kerneforretning med særlig vægt på EPC-projekter i forbindelse med den grønne omstilling. Med denne nye kontrakt vil vi levere høj kvalitet af ingeniørydelser, værdifulde ressourcer og innovative løsninger på området,” udtaler Anders Benfeldt, SVP i Oil & Gas i Semco Maritime.
Samarbejdes indledes allerede i indeværende måned, oplyser selskabet.
-emte.