Siemens får offshoreordre på 108 MW
Siemens Wind Power har fået en tysk offshore ordre på 30 vindmøller på hver 3,6 MW. Møllerne er til Riffgat vindmølleparken ud for øen Borkum i den nordvestlige del af Tyskland. De to selskaber EWE og Enova står bag den nye ordre.
"Energi fra havvindmøller i Tyskland er endelig ved at vokse. Riffgat vil være en af de første kommercielle havvindmølleparker i tyske farvande. Sammen med EWE og Enova bringer vi Tyskland et trin nærmere i etableringen af miljøvenlige, vedvarende el-forsyninger", siger René Umlauft, administrerende direktør for Siemens Renewable Energy.
Med den seneste ordre er Siemens ordrebog nu på 3000 MW, svarende til en værdi på 7 milliarder euro.
Kilde: nordnet.se