Siemens Olie og Gas rykker ind i Esbjerg
Siemens Olie og Gas etableret sig nu med en ny afdeling i Esbjerg. Den enorme tyske industrikoncern Siemens med cirka 400.000 ansatte på verdensplan, sender foreløbig to af dem til Esbjerg for at indtage den lokale offshore-sektor.
"Vores mål er at blive større inden for olie og gas, så vi vil gerne være mere synlige i Esbjerg", siger salgsdirektør Peter Hansen fra Siemens til Dagbladet Børsen.
"Siemens er jo kendt inden for elektronikteknik bredt, og det er selvfølgelig nogle af de produkter, vi gerne vil sælge til de store offshore-operatører i Esbjerg."
Foreløbig er den vestjyske forpost bemandet med to ansatte, der skal etablere kontakter og formidle opgaver.
"Vi vil selvfølgelig gerne opbygge endnu fl ere arbejdspladser i den nærmeste fremtid. Der er jo efterhånden også en del eksport ud af Esbjerg til oliecentre i for eksempel Qatar og de russiske provinser", siger Peter Hansen til avisen.
"I forvejen løser vi opgaver for nogle af de store operatører og har også serviceopgaver på Nordsøen. Fremover kan vi nu være en del af hele offshore-centeret i Esbjerg".
Kilde: Dagbladet Børsen