Solstad Farstad vinder ordre i Australien
Den norske nyfusionerede offshore gigant Solstad Farstad har vundet flere kontrakter på deres skibe i Australien fra tre forskellige selskaber. Kontrakterne for skibene fra det kriseramte rederi løber i op til omkring 200 dage.
Den store norske fusion af offshorerederierne Solstad, Farstad og Deep Sea Supply tidligere i år er foreløbig ikke blevet en succes målt på det nyfusionerede selskabs aktiekurs. I de sidste tre måneder har den tabt ca. 42 pct. af værdien.
Men nu har det trængte selskab fået en række ordre fra tre forskellige selskaber i Australien, oplyser selskabet i en pressemeddelelse i fredags. Og aktiekursen har da også rettet sig med godt 17 pct. over den sidste uge, men til et ganske beskedent niveau på ca. 4,65 nkr. pr. aktie.
Og i dag oplyser selskabet, at koncernchef Lars Peder Solstad har købt 100.000 aktier yderligere i selskabet til en gennemsnitskurs på 4,80 nkr. pr. aktie. Han ejer herefter 21,88 mio aktier i selskabet.
Ordrene fra de tre forskellige australske selskaber omfatter i alt 5 skibe og kontrakterne varierer i længde fra ca. 100 dage og top til et år, oplyser selskabet i en pressemeddelse.
Solstad Farstad har de to norske shipping milliardærer John Fredriksen og Kjell Inge Røkke som sine største aktionærer.
Krisen i sektoren fik for et par uger siden selskabet til at meddele, at det har besluttet at oplægge otte skibe vinteren over og afskedige et endnu ukendt antal medarbejdere.
Kilde: Solstad Farstad