Sverige kæmper med olieudslip i Kattegat
De svenske yndigheder har hele weekenden kæmpet med det største olieudslip, der har ramt den sydvestlige Sverige, i mange år. Olien stammer muligvis fra en skibskollision der skete ud for den jyske vestkyst for en uge siden.
”Vi har søndag fjernet omkring 150 kubikmeter olie. Der er blevet arbejdet døgnet rundt siden fredag”, siger Jonas Berg, der er inspektør ved den svenske kystbevogtning, til Ritzau.
Et naturområde ved Stigfjorden er blevet ekstrabeskyttet af sikkerhedshensyn. Arbejdet til havs ventes overstået inden for en uge.
Indsatsstyrken blev forøget lørdag på grund af tiltagende vind, som kan føre olien til havs.
”Situationen er under kontrol. Vi har isoleret alle væsentlige mængder af olie. Det er nu kun små mængder, som spreder sig”, siger Jonas Berg.
Olien stammer muligvis fra en skibskollision ved den jyske vestkyst for en uge siden.
”Der blev opsamlet op mod 60 kubikmeter olie ud for den danske vestkyst, men det kan have spredt sig”, sagde Birgitta Andersson fra den svenske kystbevogtning, lørdag.
Sammenstødet mellem de to skibe skete i klart og godt vejr godt 20 sømil fra Thyborøn, mellem fragtskibet Golden Trader og en belgiske trawler. Ved sammenstødet fik fragtskibet slået hul i skroget, og en ukendt stor mængde olie strømmede ud i havet.
Kilde: nordjyske.dk