Svitzer indgår stor kontrakt med Chevron
Svitzers australske datterselskab har indgået en 20-årig kontrakt med Chevron Australia om at indsætte fire nybyggede diesel-elektriske hybrid slæbebåde på Gorgon Project LNG terminalen ved Barrow Island i Vestaustralien.
"Disse slæbebåde vil være state-of-the-art, ikke kun med hensyn til at sænke brændstofforbruget, men også med hensyn til støj", siger Svitzers CEO Jesper T. Lok.
"Flere andre miljømæssige forbedringer er foretaget, herunder vil solpaneler blive installeret til opvarmning af vand, samt et anlæg til genbrug af vand der anvendes ombord", siger COO Anders Egehus.
De nye slæbebåde er baseret på den Svitzers S80/33 slæbebåde, og vil blive bygget specielt til denne kontrakt. Slæbebådene får et pæletræk på 80 tons.
Ud over slæbebådene vil Svitzer også bygge og levere en lodsbåd til Gorgon Project LNG terminalen.
Kontrakten, der løber fra 2014, har en varighed på 20 år og en værdi på 600 millioner dollars. Heraf repræsenterer investeringen i de fire slæbebåde og lodsbåden omkring 80 millioner dollar.
Gorgon Project LNG terminalen ved Barrow Island drives af Chevron Australia og er
et joint venture mellem Chevron, ExxonMobil, Shell, Osaka Gas, Tokyo Gas og Chubu Electric Power.
Kilde: Svitzer