Svitzer tvivler på at operationen lykkes
Det danske bjærgningsselskab Svitzer, der kæmper for at forhindre, at det grundstødte græske containerskib Rena udløser en miljøkatastrofe i havet ud for New Zealand, tvivler på, at man når at tømme skibets tanke inden det brækker over
Spurgte til, hvordan han vurderer sandsynligheden for, at det lykkes Svitzer at tømme containerskibets tanke for olie, inden det brækker over, siger Svitzers talsmand på stedet, Matt Watson.
”Det tror jeg ikke der er stor sandsynlighed for”, siger Watson til avisen the Australian.
Svitzer har hele natten haft tre bjærgningsfolk om bord på skibet, hvor de har arbejdet på at pumpe fuelolie over i et andet skib. Men indtil nu er det kun lykkedes at overføre 40 af de 1.300 tons fuelolie, der stadig befinder sig i det grundstødte containerskibs tanke.
Lederen af Svitzers mandskab på stedet, kaptajn Drew Shannon, siger, at det er en meget vanskelig og udfordrerne opgave selskabet er kommet på.
Shannon siger, at en fjernelse af fuelolien fortsat har førsteprioritet, men at Svitzer også arbejde med planer for, hvordan man kan få tømt skibet for de mere end 2.000 containere der fortsat befinder sig om bord.
Samtidig med at bjærgningsmandskabet kæmper for at undgå en miljøkatastrofe, bliver Renas kaptajn og andenstyrmand onsdag stillet for en domstol, sigtet for uansvarlig navigation, fordi besætningen angiveligt forsøgte at skyde genvej hen over lavt vand, da grundstødningen skete.
Kilde: The Australian