SydKoreas værfter på vej tilbage i top
Sydkoreas værfter genindtog førstepladsen med hensyn til nye ordrer, der er indgået globalt i august, på trods af fald i det samlede ordretal. Ifølge data fra Clarkson Research Institute fik Koreas værfter nye ordrer på 130.000 bruttoton (CGT) i august fordelt på ni skibe.
De kinesiske konkurrenter blev overhalet og kom i august måned ind på en andenplads med 110.000 CGT fordelt på syv skibe. De japanske skibsværfter formåede kun at hente to nye ordrer på tilsammen 40.000 CGT.
I de første otte måneder af året lå de kinesiske værfter øverst med hensyn til ordreindtag på 4,22 millioner CGT, fordelt på 195 fartøjer, efterfulgt af Sydkorea med 104 nybygningsordrer på i alt 3,48 millioner CGT.
Kina toppede også frem til september med hensyn til ordrebeholdning med 25,83 millioner CGT, efterfulgt af Japan og Sydkorea med henholdsvis 16,12 millioner CGT og 16,10 millioner CGT, viser de seneste data.
Kilde: Yonhap News Agency