Syv værftsarbejdere omkommet i Mexico
Syv arbejdere, der var i gang med at konstruere en offshore rig i Mexico, omkom onsdag, da en arbejdslift faldt ned på et værft i Veracruz. ”Buret” med tre mand faldt ned fra 30 meters højde og ramte en gruppe arbejdere, der stod nedenunder.
Tre svejsere befandt sig i den 500 kilo tunge lift, da den faldt ned. Fem arbejdere var dræbt på stedet. Tre andre blev bragt på hospitalet heraf døde de to kort tid efter, mens den tredjestadig er i kritisk tilstand.
Mexicanske medier fortæller, at ulykken skete i Pueblo Viejo kommune, på et privatejet værft, der har specialiceret sig i at konstruere offshore boreplatforme for den statsejede oliegigant Pemex. Ifølge La Jornada, er værftet ejet af ICA Fluor.
Kilde: Offshore Energy Today