Ti nigerianske pirater idømt strenge straffe
Nigerias højesteret i Lagos har idømt ti nigerianske pirater hver 12 års fængsel for kapringen af det kinesiske fiskefartøj FV Hai Lu Feng II i maj i fjor i internationalt farvand ud for Elfenbenskysten.
De ti pirater var tiltalt for fire lovovertrædelser og blev fundet skyldige i dem alle. Dommeren sagde bl.a., at “lovovertrædelsen påvirker alle nigerianere og vores image i omverdenen”.
Ud over fængselstraffene blev piraterne også idømt store bøder.
Kilde: Dryad Global.