Tildeling af ekstra årsmænger
NaturErhvervsstyrelsen har udmelt procentsatser for tildeling af ekstra årsmængder til fangstkvotefartøjer. Dertil kommer forlængelse af frist for frameldelse af tilladelse som fangstkvotefartøj.
Procentsatserne for ekstra mængder i 2013 er følgende:
Fangstkvotefartøjer som fisker med trawl, snurrevod, garnredskaber eller liner i Nordsøen og Skagerrak, kan i 2013 få tildelt ekstra årsmængder med 30 % for årsmængder indtil 100 tons, og 20 % for årsmængder over 100 tons i forhold til fartøjets årsmængder baseret på fartøjets FKA den 1. januar 2013, jf. § 173 stk. 3.
Ejere af fangstkvotefartøjer, der er ejer eller medejer af andre fartøjer med årsmængder af torsk, kan tildeles ekstra årsmængder af torsk, på baggrund af de årsmængder af torsk, der overføres fra disse fartøjer til fangstkvotefartøjet. Der vil første gang den 1. marts 2013 være mulighed for tildeling af yderligere ekstra mængder, jf. § 175, stk. 5.
Ejere af fangstkvotefartøjer, der tildeles ekstra årsmængder af torsk jf. reglerne i kystfiskerordningen, kan tildeles yderligere ekstra årsmængder af torsk på baggrund af disse mængder. Fangstkvotefartøjer er fartøjer der d.d. er udstyret med en fungerende elektronisk overvågningsenhed (kamera overvågnings udstyr inkl. kontrolboks til indsamling af sensordata). Det oplyser Danmarks Fiskeriforening.
Fristen for frameldelse af tilladelse som fangstkvotefartøj er den 15. februar 2013.
Kilde: Danmarks Fiskeriforening